lørdag den 28. maj 2011

Visum

Hi there! 


Mine forældre var inde og søge visum, her i dag. Og da de så var færdige, skulle jeg så ind og kigge det igennem. Og der var godt nok nogle vildt underlige spørgsmål imellem. Der var vist et spørgsmål, som spurgte om jeg tog til USA for at prostituere mig eller for at bombe nogle seværdigheder (blive/være terrorist). Man skulle næsten tro at man skal være amerikaner, for at komme ind i landet. Det er i hvert fald nemmere bare at tage på ferie derover. 


De har også lige fundet en dag jeg skal ind på ambassaden og aflevere en masse papir, pas og noget andet. Jeg skal til København dagen efter min dimission og så skal jeg være der 10:30. Seriøst, jeg bor på Thurø og så skal jeg være inde ved/på ambassaden 10:30 :o, det kan de ikke mene! Men det var åbenbart den seneste tid de havde... Nå - anyway, får sikkert en god dag i KBH alligevel.


Fie!

mandag den 16. maj 2011

Uhh, glæder mig!!

Var til info-møde i Vejle. Og det fik mig bare til at glæde mig endnu mere til jeg skal afsted. Det var vildt dejligt at møde nogle andre, som også skal til USA til august.


Jeg har sådan vidst hvor jeg skulle bo og hvor jeg skulle gå i skole, siden starten af februar. Men det blev først "offentliggjort", omkring d. 1. april i år. Jeg skal bo i udkanten af St. Louis, Missouri. I et område/en region, som hedder Shappington. Jeg skal bo hos en kvinde i 50'erne, som også har været værtsmor for nogle tidligere. Hun har 5 børn, hvor den ene døde i en trafikulykke. Den yngste er 23 og den ældste er 31 år. Den yngste er lige blevet færdig med college i Illinois, ham og hans kæreste skal bo hos hans mor (min værtsmor) her fra maj. 


Jeg kender faktisk min værtsfamilie, for at det ikke skal være løgn. Det var min fars "gamle" værtsfamilie, som han har holdt kontakten med. Hun var over og besøge os i sommeren 2008. Vi var så over ved dem i 2008/2009 og holde jul og nytår. Lige inden jeg sendte min ansøgning afsted, skrev jeg til hende at jeg gerne ville "være med i det store lotteri" (eller hvad man nu skal kalde det) og det synes hun var helt fint. Meeen jeg ændrede mening og skrev det til hende, hun blev helt vildt glad og spurgte hvor hun kunne "sign up". Så gik der ikke særlig lang tid så fik jeg en mail fra min områderepræsentant, Toni Bilicki, som gerne ville høre om min fars værtsfamilie, da han var afsted. Og om de kunne være interesseret i at have mig boende til august 2011. Og det ville de, fantastisk!! :D


Ses  :D 

søndag den 15. maj 2011

Velkommen

Hej alle sammen!! :D

Jeg ville bare lige sige velkommen til min blog. Hvor jeg vil skrive om mine oplevelser i USA, som udvekslingsstudent. Jeg håber på at der er nogen, som vil læse den ;) 

Når man har siddet længe nok og overvejet, om man overhovedet skulle lave en blog. Kan man godt se at det er en rigtig god idé.
Man kan jo også skrive på Facebook, meeen!?! Det bliver nok lidt kedeligt i længden at sidde og skrive vildt meget på Facebook. Jeg ved, at jeg ville blive træt af at skulle skrive så meget på Facebook, i så lang tid. Det er nok heller ikke det smarteste at skrive så meget på Facebook hele tiden... For hvem gider lige at læse det til sidst??? Jeg tror at der er mange, som vil lade være med at læse alt det man skriver på Facebook, hvis der står vildt meget rigtig tit. Men hvad ved jeg???

Jeg glæder mig rigtig meget til at jeg skal afsted. Til de første dage i New York og til at komme over til værtsfamilien :D Kan det blive meget bedre??? Lige nu tror jeg det ikke... Jeg har ikke rigtig nogen forventninger til mit "ophold", fordi det er overhovedet ikke sikkert at virkeligheden derover lever op til ens forventninger. Jeg vil bare prøve at få det bedste ud af tiden derover, sammen med de nye venner og værtsfamilien. Jeg synes selv at det er lidt dumt at få for mange forventninger til ens "ophold", men det er jo bare min mening. Jeg ved jo ikke hvad alle I andre synes... :)

Som jeg skrev til at starte med, ville jeg bare lige sige/skrive velkommen til min blog. Så det var alt jeg havde for denne gang ;)

Love, Sofie.